Småfolks nye forårskollektion er ankommet. Hylderne bugner af friske farver, bløde bukser, hygsomme sweatshirts og herlige t-shirts. Som altid er der biler i både høj fart og til søndagskøreturen – og ungerne kan komme på farten med både motorcykler, helikoptere og flyvemaskiner.
Helt nyt er Småfolks lækre regntøj og frække gummistøvler. Børnetøj så ungerne kan plaske når regnen siler ned imellem alle solstrålerne!
Småfolk synes, at børnetøj skal være blødt og farverigt. Børnetøj skal ikke være voksen tøj i små størrelser, men inspirere og motivere børnenes udfoldelsesmuligheder.
Det skal være bløde materialer, der ikke strammer, sjove lommer hvor der lige kan være en sten eller en frø i og det betyder glade farver og sjove print.
Børnetøj i farver, print og mønstre er i glad retro stil fra 70’erne. Dengang hvor somrene var længere, vinteren havde mere sne, bekymringerne færre og Tana og Maria selv var børn.